Før din session:
Få en god nattesøvn
Spis morgenmad, så du har energi til sessionen
Tag et grundigt bad om morgenen
Tag rent og behageligt tøj på, gerne noget mørkt
Tip: Du kan begynde at bruge en almindelig fugtighedscreme på området, hvor du skal tatoveres, inden din session. Det gør huden mere fugtig og lettere at arbejde på.
• Skriv til mig, hvis du planlægger at bruge en no-pain-creme.
• Drik ikke alkohol før din session
Første dag: Fjern filmen, når du kommer hjem, og vask din nye tatovering forsigtigt med lunkent sæbevand. Lad den lufttørre eller dup den forsigtigt med en ren papirserviet. Vask tatoveringen igen før sengetid, tør den forsigtigt, og pak den ind i film om natten (filmen fjernes om morgenen).
Hvis det ikke er muligt at holde tatoveringen ren på arbejdet (f.eks. hvis du arbejder med støv eller lignende), pak tatoveringen ind i film, mens du er på arbejde. Dette gælder for de første 3-4 dage efter, du har fået tatoveringen.
De første to uger: Tatoveringen skal vaskes med sæbevand to gange dagligt. Hold den altid ren.
Brug tatoveringscreme i et tyndt lag. I de første to uger skal du bruge tatoverings cremen 2-3 gange dagligt, derefter én gang dagligt i de næste to uger. Det er vigtigt at bruge tatoveringscreme og ikke almindelig håndcreme eller lignende, da andet kan resultere i betændelse. Husk, at tatoveringen er et åbent sår.
Vigtige forholdsregler:
• Undgå at svømme (både i pool og hav) i mindst 2 uger.
• Undgå direkte sollys på tatoveringen i 3 uger (inklusive solarium). Efter de 3 uger skal du altid bruge solcreme med SPF 50 på tatoveringen.
• Undgå sportsaktiviteter i 1 uge.
Kontakt mig altid, hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål. :)
